Foto: Mikal Schlosser

Folkemøde på Bryggen 2021 – Techteltet går digitalt

Tuesday 25 May 21

Contact

Kasper Dam Schultz
Senior Executive Policy Officer
APR
+45 45 25 11 74

Contact

Christina Tækker
AKM
+45 45 25 78 08
Ingeniører livestreamer debatter fra Techteltet på Kalvebod Brygge torsdag den 17. juni. Få overblik over debatterne her.

Der bliver Folkemøde i år. Men i modsætning til tidligere behøver man ikke tage til Bornholm for at være med, når ingeniørerne debatterer, for det kommer til at foregå på Kalvebod Brygge i København.

I år lægger IDA nemlig hus til et dagsprogram, der som vanligt er arrangeret i et samarbejde mellem DTU, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, IDA og Engineer the Future. Debatterne er såkaldte hybride events, der kombinerer ’live’-debat med online videomøde fra Folkemødets hjemmeside.

”Det er opløftende at se, at samfundet så småt er ved at genåbne, og for mig er det vigtigt, at vi alle bakker op om den demokratiske samtale. Jeg ser frem til at debattere flere aktuelle emner, bl.a. uddannelser i hele landet og internationale studerende i Danmark,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.

Grøn omstilling, digitalisering og innovation

I Techteltet på Bryggen vil der bl.a. blive talt om uddannelse, forskning, arbejdsliv og arbejdsmarked – alt sammen under den teknologiske fane med alt, hvad det indebærer af grøn omstilling, digitalisering og innovation. Blandt debattørerne er rektor Anders Bjarklev, DTU, og professor Thomas Bolander, DTU Compute.

Se debatter med Anders Bjarklev


Folkemøde debat 3: Politisering af forskning: er der forskningsfrihed i Danmark?
Kl. 10.30 – 11.15.
Folkemøde debat 6: Hvad har vi lært af corona, når det gælder undervisning? Kl. 11.45 – 12.30.

Folkemøde debat 7: Skal vi have uddannelse eller uddannede til hele landet?
Kl. 13.10 – 13.55.
Folkemøde debat 14: Internationale studerende: Gevinst eller økonomisk byrde? Kl. 17.10 – 18.00.

Se debat med professor Thomas Bolander, DTU Compute

Folkemøde debat 13: SIRI-Kommissionen: Kan vi digitalisere os ud af klimakrisen?
kl. 17.10 – 18.00

Se hele programmet for Folkemødet på Bryggen

Folkemødet på Bryggen 2021 – Det fulde program | IDA  Man tilmelder sig debatterne på siden for den specifikke debat.

DTU-debatter livestreames fra Allinge

Det vil også være muligt at streame enkelte debatter fra Bornholm fredag den 18. juni og lørdag 19. juni. Få overblik over DTU’s debatter her:

Prorektor Rasmus Larsen deltager i debatten ’Flere kvinder og større diversitet på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og i forskningen – eller skal fremtidens samfund primært bygges af mænd?’ fredag 18 juni kl. 10. Scene 10.

Koncerndirektør for innovation og entreprenørskab Marianne Thellersen deltager i debatten ”Hvad er Danmarks næste grønne eventyr? fredag den 18. juni kl. 14. B2

Koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen deltager i debatten ’Grøn genstart – de sidste 10 procent’ fredag den 18. juni kl. 13.00-13.45 og 14.00-14.45. Debatten bliver ikke livestreamet.

Projektleder Marie Louise Møllebæk Pollmann-Larsen, DTU Skylab, deltager i debatten ’Empowering next generation to turn water challenges into water action’ fredag den 18. juni kl 11 på Verdensmålenes plads

Se hele programmet for Folkemødet på Bornholm.


News and filters

Get updated on news that match your filter.