Bevica Fonden

Økonomisk støtte til teknologi, der styrker livet med bevægelseshandicap

Thursday 07 Sep 17

Contact

Pål Simon Fernvall
Senior Entrepreneurship Officer
Office for Innovation and Sector Services
+45 24 89 73 30
Bevica Fonden har indledt et samarbejde med DTU Skylab, som kan løfte studerendes ideer og teknologier med fokus på mennesker med bevægelseshandicap.

Er du studerende på DTU med innovative ideer i maven eller på skrivebordet? Ideer som kan bidrage til at styrke forudsætningerne for det selvstændige og uafhængige liv for mennesker med bevægelseshandicap? Så har du nu mulighed for at ansøge om økonomisk støtte fra Bevica Fonden via DTU Skylab Funding.

Direktør for Bevica gruppen Marianne Kofoed fortæller, ”Vi vil gerne styrke de studerendes motivation og ikke mindst muligheder for at udvikle produkter til mennesker med et bevægelseshandicap. Vi har tidligere haft fornøjelsen af se DTU studerende løse opgaver, såsom nyt design til inventar i det offentlige rum eller et hjælpemiddel til mennesker med handicap. Og det var yderst positivt at opleve de studerendes engagement og kreativitet. Nogle ideer kunne være interessante at få modnet til konkrete produkter og showstopperen kunne blive udfordret af et budget på SU og det ville være ærgerligt, derfor stiller vi nu en økonomisk ramme til rådighed via DTU Skylab Funding.”

"Vi vil gerne styrke de studerendes motivation og ikke mindst muligheder for at udvikle produkter til mennesker med et bevægelseshandicap"
Direktør for Bevica gruppen Marianne Kofoed

Lette livet for mennesker med bevægelseshandicap
Bevica Fonden håber, at der kommer produkter ud som kan styrke livskvaliteten for mennesker med et bevægelseshandicap og at flere studerende bliver opmærksom på, at de i den grad kan være med til at gøre livet for mennesker med handicap noget nemmere.

”Vi er utrolig glade for at få muligheden for at samarbejde med Bevica Fonden og dermed at kunne tilbyde endnu flere af vores dygtige ingeniørstuderende økonomisk støtte til deres teknologiske ideer. Jeg håber, at se mange spændende og nytænkende løsninger med sigte på bevægelseshandicap i ansøgningsbunken slut september,” fortæller projektleder hos DTU Skylab, Pål Simon Fernvall.

Deadline for ansøgning til Bevica Fondens midler og DTU Skylab Funding i øvrigt er kl. 12. d. 30. september 2017 og 31. marts 2018. Læs mere her: http://www.skylab.dtu.dk/programmes/funding

Yderligere information
Pål Simon Fernvall, projektleder, DTU Skylab, 24 89 73 30, psfe@dtu.dk

Om Bevica Fonden
Med respekt for grundlæggeren, pastor Hans Knudsens filantropiske indsats og intentioner vil Bevica Fonden bestræbe sig på fortsat at gøre en forskel for mennesker med bevægelseshandicap gennem samarbejde med andre og med afsæt i aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Bevica Fondens vision er at give mennesker med bevægelseshandicap den størst mulige selvstændighed og uafhængighed. Læs mere her: https://bevica.dk/

 

News and filters

Get updated on news that match your filter.
http://www.skylab.dtu.dk/About_us/News/Nyhed?id=79c6c211-e48a-4dd0-b5dc-6c183a067b3b
23 NOVEMBER 2017